tirsdag den 20. november 2007

US luk, tirsdag den 20/11-2007

En kort briefing om mine overvejelser netop nu.

Jeg vil ikke komme ind på nyheder eller FA, men alene koncentrere mig om TA og fornemmelser.

Jeg er fortsat meget usikker på den videre retning, men...

For den ekstremt risikovillige investor ser jeg netop nu mulighed for en potentiel modreaktion på de seneste ugers nedtrend.

Vi har nået bunden fra August, markederne er oversolgte (ikke mindst DK), og der er divergens mellem dybere bunde på indexkurserne i US og MACD. Det KAN betyde en nært forestående vending i den helt korte trend. Som i optrends kommer der også løbende korrektioner i nedtrends - bare opad.

Jeg har med baggrund heri i dag købt NKT og Torm. Begge selskaber kommer med regnskab de kommende dage, og har i mine øjne fået for mange bank.

Stoploss er sat ekstremt tæt, og jeg ligger "kun" 20% inde. Jeg vil endvidere reagere lynhurtigt, hvis det viser sig at den mulige modreaktion ikke holder vand.

Jeg vil gerne understrege at dette IKKE er en anbefaling til køb - det er fortsat meget risikabelt, da jeg fortsat ser risiko for yderligere nedgang. Trenden er ned.

Personligt synes jeg de danske fald er alt for voldsomme set i forhold til udlandet, men det er jo ret ligemeget hvad jeg synes i den sammenhæng. Det handler om hvad markedet synes.

Jeg synes i øvrigt også at den dommedagsstemning der hersker på markederne lige nu, er overgearet. Alt bliver jo kastet i grams (se eks. NKT som er en billig stjerne-aktie faldet fra knap 600 til 467) - det virker panisk.

Held og lykke, markedet er en daytraders paradis i øjeblikket - volatiliteten er voldsom. Men pas nu på pengene!

Håber ikke der er nogen der fortsat gearer!

mvh
Abgenix

Mail: Abgenixtrader@yahoo.dk

Ingen kommentarer: