onsdag den 31. oktober 2007

US luk, onsdag den 31/10-07

Dagens hovedoverskrifter:

-Renten ned
-Dollaren i dørken
-Olie i ny rekord
-BNP vækst slår analytikernes estimater markant (recession aflyst foreløbigt)
-BNP-prisdeflator stger markant mindre end forventet 0,8 mod 2,0 forventet
-ISM falder mere end forventet

Som ventet i markedet blev renten sænket 0,25%. Som så ofte før ved rentemeddelelser sendte det øjeblikkeligt indexene markant mod syd, for kort tid efter at starte et rally. Det hele endte knap en procent højere end niveauet ved DK-luk.

Bekymringerne om nært forestående amerikansk recession fik et gevaldigt skud for boven i dag, med en markant BNP-vækst på 3,9% (mod forventet 3,1%).

Som forventet fik lave olielagertal olieprisen til at stige og rentemeldingen den til at eksplodere. Nu kan man jo så spekulere lidt i om olielagertallene bliver sminket lidt i en retning der gør, at man på et senere tidspunkt kan styre markedspsykologien ad den vej. Jeg tror sagtens det kunne forekomme...altså når stormen har lagt sig, så stiger lagrene igen og olieprisen falder... tja.

Herhjemme var dagens begivenhed vel nok regnskabet fra Novo Nordisk der startede med at sende aktien 3% ned til kurs 582. Herefter satte et comeback af dimensioner ind og sendte Novo i et lukkeplus på 4,5%. Omsætningen var godt og vel 2,2 mia - det er heftigt selv for Novos vedkommende.

D/S Norden fik også bank i formiddag og blev faktisk handlet så lavt som 595. Også Norden kom dog pænt igen, uden dog helt at nå plusset. Mon ikke der er lidt i posen til dry bulk torsdag, bla. DRYS rettede sig pænt i dag efter tirsdagens flush out.

Morgendagens nøgletal i US:
13:30 United States Personal Income, September
13:30 United States Personal Consumption, September
13:30 United States Initial Jobless Claims, Week 43
13:30 United States Core PCE, September
13:30 United States PCE, September
15:00 United States ISM, manufacturing, October

Om nøgletallene de kommende par dage overhovedet har en effekt er jeg lidt tvivlsom overfor. Min forventning er at markedet vil reagere med kursstigninger selv ved dårlige nøgletal, da fokus nu er at FED HAR handlet, og at den amerikanske vækst faktisk forsat er fornuftig.

Teknik:
Compx lukker i ny rekord ( i tiden efter 2000). Ellers optrend på alle index. Omsætningen i dag aflyste min tidligere bekymring om disitribution, vi havde markant stigning under markant omsætning.

Den potentielle dannelse af IHS er fortsat intakt - hvis den fuldføres er der mulighed for et markant rally. Men den tid den glæde.

Konklusion:
Jeg er fortsat meget positiv på aktier, og tror vi forbliver i en positiv trend nu i en periode. Likviditeten blev i dag øget med rentesænkningen og inflationen ser fornuftig ud.

Jeg er med andre ord fortrøstningsfuld.

Pilen peger op, jeg forbliver all-in.

Good luck!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

tirsdag den 30. oktober 2007

US luk, tirsdag den 30/10-2007

En overvejende rød dag i US op til rentemeldingen imorgen onsdag kl. 19.15 dansk tid.

Forbrugertilliden faldt mere end ventet og nye dystre tal for boligmarkedet tyngede aktierne i US. Indexenes udsving var i den sammenhæng begrænsede, alle venter på FED.

Morgendagen er spækket med tal og kan gå hen og blive særdeles spændende. Kronen på værket leverer FED kl. 19:15. Som dark horse kan nævnes Bank of Japans rentemelding, hvor tidspunktet for offentliggørelse er ukendt.

Morgendagens nøgletal:

Bank of Japan, Rate decision (tidspunkt ukendt)
13:15 United States ADP Employment Change, October
13:30 United States GDP, 3rd Quarter, preliminary
13:30 United States Employment cost index, 3rd Quarter
13:30 United States Core PCE, 3rd Quarter, preliminary
13:30 United States Personal Consumption, 3rd Quarter, preliminary
15:00 United States Construction spending, September
19:15 United States Interest rate decision from FOMC

Teknik:
Teknisk er intet ændret siden i går.
Konklusion:
Jeg er fortsat positiv på aktier, men det kræver også at FED leverer varen i morgen aften. Gør de ikke det, kan det blive meget grimt. Den brede forventning er en sænkning på 0,25%, andre venter 0,5%. Fastholdelse eller renteforhøjelse er nok ikke specielt realistisk, men vender pilen den vej tror jeg vi skal markant ned.
Jeg tror på 0,25 som jeg forventer vil udløse et korvarigt sell-off, hvorefter et relief vil sætte ind. Ved 0,5% tror jeg på øjeblikkelig markant stigning - jeg tror ikke det bliver 0,5% men vil omvendt ikke blive overrasket.
Good luck - det er en meget vigtig dag i morgen!
mvh
Abgenix

Opdatering af modelporte 30/10-2007

Følgende er i dag solgt og købt til modelportene:

Solgt: Jyske Invest Kinesiske Aktier, beholdningen halveret efter rigtigt godt afkast på kort tid.

Købt: Suppleret i DSV, købt NovoZymes

Stik mod al TA har jeg valgt i dag at købe NovoZymes. TA'en ser forfærdelig ud, eneste positive punkt er at, RSI viser kraftigt oversolgt. Aktien kan dog sagtens falde yderligere på trods af det.

NovoZymes er faldet kraftigt siden regnskabsaflæggelsen (under massiv omsætning), som egentlig var ok. Bekymringen er dollarsvækkelsen og råvareprisen.

At jeg alligevel har valgt at købe den, skyldes simpelthen at jeg synes kursreaktionen er alt for voldsom. Det er et meget solidt firma, som måske nok er højt prissat, men med et udviklingspotentiale der fortsat er enormt. Endvidere forventer jeg snart en opadgående korrektion i dollaren (måske kun kortvarig), som bør understøtte kursen på NovoZymes.

Jeg gentager at købet strider mod TA'en og understreger at dette ikke er nogen anbefaling. Det kan snildt vise sig at blive et forgæves forsøg på at gribe en faldende kniv.

Afkastene på modelportene er således :

Kort/mellemlang siden 4/5-2007 : 31,6%
Lang port siden 20/6-2007 : 19,6%


Modelportene kan ses her:

http://www.euroinvestor.dk/Blogs/Blog_view.aspx?BlogURLNameID=abgenix


mvh
Abgenix

Mail: Abgenixtrader@yahoo.dk

mandag den 29. oktober 2007

US luk, mandag den 29/10-2007

Fornuftig dag i US, hvor indexene trods nye rekorder i olieprisen, fortsatte den positive stemning. Generelt set var dagen relativt nyhedsfattig i US, hvor alles øjne fortsat er rettet mod onsdagens rentemelding fra FED (kl. 20.15), hvor en rentesænkning er bredt forventet.

Teknik:
'''''''''
Alle index lukker over MA5, 10, 20, 50 og 200. Vi nærmer os sidste top, og mon ikke FED leverer break-out på onsdag.



Dow: Fortsat mulighed for IHS under dannelse. MACD er bundvendt. RSI er bundvendt. Signalet er op på den korte bane.




Nasdaq: Har nået sidste top. Nu skal vi se gennembrud. Muligt IHS under dannelse. MACD er bundvendt, RSI er bundvendt. Stadig indikationer af distribution, men kan ligesåvel være den afventende stemning op til FED-mødet. Over alle glidende gennemsnit - tendensen er op.


SP500: Muligt IHS under dannelse. MACD og RSI bundvendt. Over alle glidende gennemsnit. Trenden er op.


Alle index lukkede over niveauet ved DK-luk, og der burde således være en positiv undertone når de asiatiske og europæiske markeder åbner i morgen.

Herhjemme vil den store begivenhed være regnskabet fra Danske Bank, hvor investorerne vil kigge efter spor fra sommerens SubPrime krise. Nogle analytikere foventer nedjustering - sker det må det være første gang i en menneskealder. Straarup plejer at udvise rettidig omhu, så det skulle undre mig gevaldig hvis det bliver tilfældet - men hvem ved. Jeg tror nu Danske igen fremlægger et godt regnskab, og mon ikke der skulle være plads til lidt plusser på kursen i morgen, nu forventningerne er skruet ned.

Genmab kommer også med regnskab tirsdag. Går det som det plejer, bliver det non-event.

Fra USA får vi en lidt nøgletal, som set i lyset af rentemødet (som starter i morgen) nok må forventes at have begrænset effekt:

13:55 United States Redbook retail sales, Week 43
15:00 United States S&P CS House price index, August
15:00 United States Consumer Confidence, October

Konklusion:
'''''''''
Jeg er fortsat positiv på aktier, og lige nu er det kun FED der kan ændre på det. Alles øjne er rettet på rentesænkninger, og den generelle opfattelse er at det kun er størrelsen der kan overraske. Skulle det gå modsat af markedets forventeninger - at renten fastholdes eller hæves - er der lagt op til lidt mere spænding de kommende dage. Men helt ærligt - det tror jeg ikke på. Afskrive muligheden skal man naturligvis aldrig.

Det er i øvrigt fortsat min forventning, at Countrywides regnskab fredag, generelt set, har bragt fremsynet tilbage i markederne. SubPrime-problematikken er i min optik fortsat ved at blive endeligt bagravet, som negativt markedspåvirkende.

Herhjemme begynder regnskaberne at tikke ind - min forventning er opjusteringer generelt set.

I øvrigt skal valgkampen ikke gå helt uden om bloggen. Derfor har jeg lavet en lille afstemning om, hvem man ud fra et investorsynspunkt, skal ønske sig som Danmarks næste statsminister. Giv dit bud nedenfor!

Mvh
Abgenix

















søndag den 28. oktober 2007

Ugens Abgenix uge 44 - 2007

De amerikanske index leverede et mindre rally fredag, efter Microsoft havde aflagt et kanonregnskab. Microsoftaktien blev sendt nordpå, tilbage til kursniveauerne omkring årtusindeskiftet.

Men der var også en anden måske endnu vigtigere begivenhed. Countrywide fremlagde katastroferegnskab for 3. kvartal. Underskud for første gang i mange årtier. Countrywides regnskab var ventet med meget stor bekymring, da virksomheden var en af dem der blev allerhårdest ramt af subprime krisen i sommer. Og det dårlige resultat udeblev da heller ikke, idet earnings per share var næsten dobbelt så skidt som forventet. Men det der løb med opmærksomheden var Countrywides guidance om fornyet overskud allerede i næste kvartal. Det udløste et relief og aktien blev ligeledes sendt nordpå.Jeg tror at Countrywides guidance er særdeles vigtig (om ikke den vigtigste) for aktiemarkedets psykologiske helingsproces, ovenpå sommerens finanskrise!

Konklusionen på ugen blev således en noget anstrengt start, med fornyede bekymringer om mere kreditkrise i vente. Afslutningen på ugen tror jeg blev starten på den endelige urnenedsættelse, af kreditkrisen som negativ markedspsykologisk påvirkende. Modsat tror jeg Countrywides udmelding, nu vil danne grobund for fornyet optimisme og en investorpsykologi der er fokuseret på fremtiden.

Ugen der kommer:
''''''
I den kommende uge, er den altoverskyggende begivenhed FED's rentemøde. Onsdag kl. 20.00 offentliggøres beslutningen om renten skal op, fastholdes eller ned. Markedet har allerede sat næsen op efter en rentesænkning og dollarkursen har allerede indregnet en sænkning på 0,5% (ifølge Saxo-bank).At renten skal op, er der vist ikke rigtigt nogen der tror på, eller forventer.At renten bliver fastholdt er det de færreste analytikere der tror på.

Spørgsmålet er så om renten skal 0,25% eller 0,5% ned. Personligt tror jeg på det første, men vil ikke blive overrasket over det sidste. Det der interesserer mig er markedets reaktion på de to scenarier. Ved et fald på 0,25% tror jeg nogle vil blive skuffede, og markedet sendt KORTVARIGT ned, inden et rally sætter ind. Ved det andet scenarie forventer jeg at rallyet starter med det samme.

Bliver renten fastholdt eller hævet, tror jeg markedet skal pænt ned - i hvertfald indtil der begynder at komme positive nøgletal ind.Min overbevisning er at optimismen nu er styrket, frygten aftagende og markedet i positiv steming - men det kan FED naturligvis ændre på.

Herhjemme begynder regnskabssæsonen for alvor i næste uge. Min forventning er at vi ser nogle stærke regnskaber og en stribe opjusteringer. Jeg er meget bullish på danske aktier. Ikke kun fordi jeg forventer flotte regnskaber, men gode regnskaber kombineret med relief har potentiale til at skabe eufori.

Teknik:
''''''
Alle amerikanske index lukkede i pæne plusser, under stor volumen. Jeg har i ugens løb været stigende bekymret for at distribution af aktier var ved at blive alvorlig (stigende omsætning på dage med fald, og stigninger under lav omsætning, hvilket indikerer store spillere der losser aktier ud til de mindre fisk). Det kan ikke helt udelukkes at det rent faktisk fortsat vil være tilfældet, men omsætningen fredag var massiv, omend en anelse lavere end onsdag og torsdag. Jeg vil stadig holde øje, men min forventning er faktisk at den fornyede positive psykologi har sætter en stopper for distributionen her og nu.

Igen fredag observerede jeg det jeg kalder "Guds hånd" på indexene. Markante, massive og lynhurtige aktieopkøb under meget, meget stor volumen, der er fuldstændigt retningsgivende for hvor indexene skal hen. Bliver faldene for store bliver de "skubbet" opad på et splitsekund, og modsat nedad hvis det går for stærkt nordpå. Om det er nogle usædvanligt pengestærke spillere der styrer det (fonde/banker/FED) eller om det er ens programmerede computere i mange fonde og banker der gør udslaget kan kun blive gætterier. Men fænomenet eksisterer altså. Og godt det samme...

Alle index lukker over MA5, MA20, MA50, MA200.Alle index er (som omtalt lørdag i sidste uge) ved at danne IHS formationer (se dias). Det er risikabelt at satse på de bliver fuldendte, men hvis de gør er potentiel upside ganske betragtelig.Alle index har vendt RSI fra faldende til stigende.Alle index har lavet bundvending på MACD.

Ugens handler:
''''
Sidste fredag solgte jeg pænt ud i portene, da jeg frygtede for en oversur markedsstemning. Hovedsageligt på grund af en usædvanlig grim åbning i US fredag.Jeg har hele tiden været overordnet bullish, men vil egentlig gerne forsøge at "gardere" mig lidt mere en gang i mellem - indtil retningen bliver mere klar (det vigtigste er, ikke at tabe penge).Jeg kom dog hurtigt til tasterne igen og er nu igen fuldt investeret.

Modelportene kan ses her:

http://www.euroinvestor.dk/Blogs/Blog_view.aspx?BlogURLNameID=...

Bull/bear?
'''''''
Såfremt FED leverer en rentesænkning (som jeg tror de gør), er jeg meget bullish på aktier. Den fornyede kreditfrygt er aftagende efter Countrywide, relief kan medvirke til eufori, FED kan øge likviditeten i aktiemarkedet og i DK starter regnskabssæsonen for alvor på generelt lettere konservative udmeldinger.FED har nøglen.

mvh Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk