onsdag den 28. november 2007

Holy smoke, what a rally!

Tak for kaffe. Det her marked er da helt exeptionelt!

Massiv fremgang på overalt i dag. FED's udtalelser vedrørende flere mulige rentesænkninger boostede markedet. Retræte på olie, boost på dollar. Aktieindexene vendte positivt (formentlig) krydret med en stor portion shortsqueeze.

Men hvad nu?

Når jeg kigger på indexenes udvikling, ligner det en expanding triangle. En sådan formation forekommer ofte på toppen. Stigende toppe og dybere bunde.

Der er forskellige holdninger til hvordan en expanding triangle udvikler sig, men en af teorierne er tre højere toppe før breakdown. Indtil videre har Dow nået a, b, c, d - måske er vi på vej mod e. Nasdaq er har vist størst styrke i år, og er end ikke i nærheden af at danne expanding triangle.
















Holder dette scenarie, kan USA være på vej mod nye rekorder, Dow ca. 14500+.

Jeg er kun inde med en slat (hvilket da ærgrer mig i skrivende stund), men det har glædet mig de sidste par ugers tid.
Jeg vil IKKE anbefale nogen at spille på dette scenarie, jeg forsøger bare at understrege, at selvom det hele på FA-delen ser sort ud, så er muligheden for massive kursstigninger altså fortsat til stede - også til nye rekorder!
Livet på shortsiden er således ikke ufarligt pt.!
mvh
Abgenix

onsdag den 21. november 2007

US luk, 21/11-2007

Aktiemarkedets sidste bitre hypere er ikke forsvundet endnu. Men de har det svært.

Der bliver delt bøllebank ud til den helt store guldmedalje i DK i disse dage.

Det er et sørgeligt syn.

Det eneste der er mere sørgeligt er næsten bashernes "gniden hænder" over nedturen. Salt i såret på dem, som endnu holder fast i deres aktier. Nuvel, jeg forstår godt at folk er glade for at tjene lidt skejser på shortpositioner under nedturen, men det kan være en hård psykisk belastning for dem der taber penge.

Men selvfølgelig har basherne advaret, og respekt for det! Hvis ikke man har lyttet før, er det nok tid at lytte nu!

Det danske marked har totalt mistet momentum! OMX reagerer stort set ikke på futures, retter sig ikke ind efter øvrige europæiske index og formår ej heller at belønne gode resultater på aktier, der allerede har fået mange bank.

Jeg har svært ved at lade være at købe, da jeg synes aktierne ser billige ud. Men belært af tidligere tiders nedture ved jeg, at kurser kan falde til niveauer man ikke troede muligt. Og så lidt endnu.

Selv rigtigt gode selskaber med fornuftig værdisætning får gigantiske bank. Det lugter af panik, overreaktion og frustration. Problemet er bare, at det kan fortsætte et godt stykke tid endnu.

Mange leder formentlig efter et rebound. Et rebound som vel skal starte i asien eller USA. Men USA har ligeledes mistet momentum - og asien retter som oftest ind efter dollaren. Og den skal nok længere ned.

Jeg tog en ultrakort position i NKT og Torm i går, som er blevet lukket på stramme SL i dag.

Min tiltro til markedet forsvandt for et par uger siden. Jeg lurede på et rebound (og gør det egentlig stadig) men min optimisme rækker efterhånden længere væk end årsskiftet.

Jeg kunne godt frygte, at der ligger yderligere fald på 15-20% forude. Men igen - ingen ved hvad morgendagen bringer.

Jeg holder investeringspause indtil stabiliteten - eller helt exeptionelle priser - indfinder sig på markedet.

Skal man gå i Xact-Bear? Eller gå short? En smagssag - personligt gør jeg det ikke, og slet ikke nu hvor vi er faldet så meget. Der må komme et rebound før eller siden, og så kan det blive dobbelt op på tabet i en helvedes fart, rebound kommer ofte eksplosivt i denne type marked.

Held og lykke til alle - og pas nu på pengene. Kontante penge er sikkerhed lige nu.

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

tirsdag den 20. november 2007

US luk, tirsdag den 20/11-2007

En kort briefing om mine overvejelser netop nu.

Jeg vil ikke komme ind på nyheder eller FA, men alene koncentrere mig om TA og fornemmelser.

Jeg er fortsat meget usikker på den videre retning, men...

For den ekstremt risikovillige investor ser jeg netop nu mulighed for en potentiel modreaktion på de seneste ugers nedtrend.

Vi har nået bunden fra August, markederne er oversolgte (ikke mindst DK), og der er divergens mellem dybere bunde på indexkurserne i US og MACD. Det KAN betyde en nært forestående vending i den helt korte trend. Som i optrends kommer der også løbende korrektioner i nedtrends - bare opad.

Jeg har med baggrund heri i dag købt NKT og Torm. Begge selskaber kommer med regnskab de kommende dage, og har i mine øjne fået for mange bank.

Stoploss er sat ekstremt tæt, og jeg ligger "kun" 20% inde. Jeg vil endvidere reagere lynhurtigt, hvis det viser sig at den mulige modreaktion ikke holder vand.

Jeg vil gerne understrege at dette IKKE er en anbefaling til køb - det er fortsat meget risikabelt, da jeg fortsat ser risiko for yderligere nedgang. Trenden er ned.

Personligt synes jeg de danske fald er alt for voldsomme set i forhold til udlandet, men det er jo ret ligemeget hvad jeg synes i den sammenhæng. Det handler om hvad markedet synes.

Jeg synes i øvrigt også at den dommedagsstemning der hersker på markederne lige nu, er overgearet. Alt bliver jo kastet i grams (se eks. NKT som er en billig stjerne-aktie faldet fra knap 600 til 467) - det virker panisk.

Held og lykke, markedet er en daytraders paradis i øjeblikket - volatiliteten er voldsom. Men pas nu på pengene!

Håber ikke der er nogen der fortsat gearer!

mvh
Abgenix

Mail: Abgenixtrader@yahoo.dk

torsdag den 15. november 2007

Vent!

Stadig cash - mit bedste bud:

VENT!

mvh
Abgenix

tirsdag den 13. november 2007

US luk, tirsdag den 13/11-2007

Dagens gennemgang bliver kort - valget skal følges i aften.

En flot dag i US, hvor Wal-Mart startede rebounded, der kl 21.00 fik ny næring fra bedre boligtal end ventet.

Jeg har ikke været på indkøb i dag, selvom jeg synes der var nogle særdeles gode tilbud på børsen.

Jeg er ikke helt tryg ved det nye rally og vil fortsat afvente en mere stabil udvikling.

Men tillykke til alle som fortsat er inde - det er et velfortjent reliefrally til de tålmodige og standhaftige.

Held og lykke.

Mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

Afstemningen er slut!

Abgenix er klar med aftenens første regulære stemmeoptælling.

Afstemningen som har kørt på min blog abgenixtrader.blogspot.com, fik følgende resultat:

Anders Fogh 222 (54%)
Helle Thorning 49 (11%)
Bendt Bendtsen 74 (18%)
Margrethe Vestager 21 (5%)
Naser Khader 43 (10%)

Afgivne stemmer : 409
Anders Fogh vinder med 54% af stemmerne.
Nr. 2 : Bendt Bendtsen med 18% af stemmerne
Nr. 3 : Helle Thorning 11% af stemmerne
Nr. 4 : Naser Khader 10% af stemmerne
Nr. 5 : Margrethe Vestager 5% af stemmerne

Således vandt blå blok med 82% af stemmerne.

Rygtet er spredt til de amerikanske index, der fejrer resultatet med massive kursstigninger.

Så mangler vi bare, at få gang i boligmarkedet!

mandag den 12. november 2007

US luk, mandag d. 12/11-2007

I dag vil jeg ikke komme med referater om dagens begivenheder, da de var relativt få.

Jeg vil ej heller begynde at gætte på hverken opadrettede eller nedadrettede vendingspunkter eller andre spådomme. Dem er der rigeligt af på EI-debatten.

Jeg vil derimod fortælle hvilke overvejelser jeg selv har gjort mig.

Som du måske ved, gik jeg kontant allerede fredag.

Årsagen var ikke dommedagsprofetierne på EI. Det var heller ikke grundet FA, da min personlige overbevisning er, at de sorte skyer nok er tilstede, men så er de heller ikke værre. Det var heller ikke (i hvertfald direkte) på baggrund af SubPrime krisen og de tilsyneladende uendelige mængder af skeletter der vælter ud af skabene. Og slet ikke på baggrund af morgendagens forestående folketingsvalg.

Årsagen var at min strategi her sagde : STOP!

Da jeg fredag aften her på bloggen fortalte at jeg var gået kontant, var der flere der mindede mig om, at så måtte det være den endegyldige bund - den ramte jeg nemlig perfekt ved at sælge ud under korrektionen i august. Andre mente, at noget måtte være galt med mine analysemodeller og min tilgang til markedet, når jeg øjensynligt tog fejl og solgte SÅ langt nede.

Min egen forklaring er en anden.

1. Jeg tænker pr. definintion ALTID i muligheder - ikke i begrænsninger. Sådan er jeg simpelthen skruet sammen rent personligt. Gennem min tid på aktiemarkedet har jeg betalt mange lærepenge. Det er naturligvis surt - men kun spildt hvis jeg ikke har lært af det! Jeg har i flere sammenhænge (grundet min optimisme) stædigt holdt fast for længe. Derfor har jeg aftalt med mig selv, at jeg ALTID har nogle fuldstændig uomtvistelige stops hvis markedet går en anden vej end jeg havde håbet/frygtet. Og dét stop blev nået fredag. Og stoppet bliver overholdt uanset hvor meget jeg tror det modsatte.

Så kan det godt være, at jeg rammer bunden. Men det er altså bare ærgeligt. Hellere det, end miste yderligere x-antal %.

2. Jeg har lært at markedet ikke altid gør som jeg synes. Da jeg startede med at handle aktier, havde jeg en tyrkertro på, at jeg kunne regne det hele ud. At jeg kunne gennemskue markederne, at jeg kunne lure hvad vej det gik. Jeg handlede meget på håb, og når jeg tog fejl, overbeviste jeg mig selv om at det måtte vende i morgen. Jeg var i øvrigt også overbevist om, at alle de der solgte var tåber, fjolser og mindrebegavede.

Jeg var i det hele taget (naturligvis ikke altid) så optaget af mit eget syn på sagen, at jeg ignorerede de signaler markedet gav.

Det tjente jeg sommetider lidt på - men meget oftere tabte jeg stort.

Man kan sige at jeg dengang vidste alt...i dag er jeg blevet klogere.

De tabte penge er ærgelige, men ville være SPILDT hvis jeg ikke havde lært af dem. Derfor har jeg aftalt med mig selv, at jeg ALTID sætter stops - op overholder dem!

3. Jeg har erkendt at jeg ikke kan forudsige hvad vej markederne skal. Jeg har også lært, at uanset hvor mange grafer, statistikker, historiske sammenligninger eller andre kloge betragtninger andre kan smide i hovedet på os, så ER DER INGEN DER VED HVAD VEJ MARKEDET GÅR i morgen, i overmorgen eller...

I starten søgte jeg meget efter "guruer" der kunne fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Og der var masser der bød sig til. Jeg har bare endnu ikke mødt nogen der kunne opfylde det behov!

4. Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at jeg ikke ved en noget som helst om hvad vej markedet skal. Jeg har forsøgt at gennemtæve alle mulige trends i økonomier, politik osv. Men jeg har da fundet ud af, at summen af mulige udfald er uendelig. Og der er ingen der kan tage højde for det hele. Men mange der mener de kan.

5. Tit og ofte spås krak, krig og elendighed. Og før eller siden kommer der sikkert også noget der ligner. Jeg har erkendt at jeg ikke vil koncentrere mig om den slags - for det sker kun en gang ud af de hundrede millioner af gane det spås. Jeg har valgt at lægge et stop i stedet.

Konklusion:
'''''''

-Læg dig en strategi hvis du ikke allerede har en.
-Lad være at lede efter guruer - der er mange der synes de er - men tro mig, det er de ikke.
-Sæt dig et stop og overhold det.
-Hvis du gearer - så spred dig og læg dine stops tæt.
-Spørg dig selv når du står op om morgene, om du har råd til at miste 50% af det du har investeret over natten.
-Og så lad være at lade dig gribe af en stemning - hvis du alligevel ryger i fælden - så gå kontant og vent til du igen kan tænke klart.
-Er du presset og SKAL tjene tabte penge tilbage - så gå kontant, læg en forsigtig strategi - og lad være at forcere/tage chancer.

Jeg har nået mit stop, og går ind igen hvis jeg synes markederne ser ud til at stabilisere sig. Hellere undgå de første fore procent op end tage yderligere fire procent ned.

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

lørdag den 10. november 2007

Sum of all fears - and hopes!

Sum of all - fears and hopes!

For at finde den kommende retning, skal vi egentlig bare have styr på disse få forhold:

-Renteudviklingen USA/Europa/Fjernøsten
-Boligpriserne
-Arbejdsløsheden
-Inflationen
-Dollar kontra øvrige kurser
-Valutakurser i øvrigt - Yen, Renminbien, Schweizerfranc osv.
-Carrytrades
-Skattetrykket
-Ældrebyrden
-Emerging markets
-Kinesisk aktieboble
-Nationale underskud/overskud
-Olieprisen
-Råvarepriser
-Obligationskrisen/SubPrime
-Indbyrdes konkurrenceevne
-Vedvarende energi
-De kinesiske og arabiske pengetanke
-Pengestrøm som følge af dollarfald/stigning
-Lønudviklingen
-Shorting interest
-VIX
-P/E-værdierne
-Psykologien
-Astrologien (jvfr. Stickan)
-Klimaforandringerne, herunder naturkatastrofer
-Iran/mellemøsten
-Al Queda
-Forbrugertilliden
-Medierne
-Troen og håbet
-Frygten og grådigheden
-Manipulationen
-Klarsynet
-Sortsynet
-Den globale politiske situation
-Det amerikanske præsidentvalg
-Den økologiske bølge
-Den bioteknologiske udvikling
-Den teknologiske udvikling
-Globaliseringen
-TA'en
-Volatiliteten
-Hedgefondene
-Privatiseringen
-Aktietilbagekøb
-Distributionen
-Akkumuleringen
-...glemte jeg noget? (med ganske stor sandsynlighed..)

Når så vi har styr på det, skal vi have klarlagt den indbyrdes relation af de 47 punkter, som alle påvirker hinanden. Nogen kan måles andre ikke.

Et simpelt regnestykke af den indbyrdes (forenklet) påvirkning må være 47 opløftet i 46-tyvende potens = 825090269 × 1076 (mange) kombinationsmuligheder.

Når så vi har styr på det, skal vi korrigere for påvirkningen fra alle verdens forskellige lande, vægtet efter politisk, militær og økonomisk betydning idag, i næste måned, om et kvartal, om et år og om fem år. Det må være noget med 250^6*825090269 × 1076=1 076 = 216747346 × 10 ^18

Altså : MINDST 216747346x10^18 kombinationsmuligheder. Vistnok (afrundet med et par hundrede milliarder) noget der ender omkring :

786.359.371.288.000 forhold vi skal have tastet ind i regnearket (ret mig endelig hvis der er et par nuller for lidt eller for meget)

Og så skal vi til at vægte landene indbyrdes mellem hinanden. Her slår min lommeregner ikke længere til.

Måske man skulle overveje, at gå i Lotto-markedet i stedet?

Hvor vil jeg så hen med det?

Ovenstående taget i betragtning, er vi altså rimeligt heldigt stillede med Goldstein på vores hold. The one and only to pick tops and bottoms.

;-)


mvh og god weekend
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

fredag den 9. november 2007

US luk, fredag d. 9/11-2007

Jeg stoler IKKE en skid på det her marked.

Bankerne fortsætter med at skovle skeletter ud af skabene i tonsvis.... Samtidig kommer kursfaldene ud, under stigende omsætning.

Det lugter LANGT væk af, at bankerne har underspillet problemerne tidligere på året, for at distribuere aktier ud til bedre kurser efter en højere top. Jeg stoler pr. definition ikke på banker, og slet ikke på amerikanske banker/fonde.

Omvendt nævner Jyske Bank i dag i deres ugekommentar, at de mener bankerne i øjeblikket skovler for MANGE skeletter ud af skabet. Altså sikrer de næste års overskud, ved at nedskrive værdierne her og nu, for at opskrive dem senere. Det kunne jeg såmænd godt have dem mistænkt for.

For markedets skyld sætter jeg derfor nu min lid til, at de amerikanske banker får ALLE (og gerne flere end der reelt er) skeletter ud af skabet, så vi ikke skal trækkes med en ny SubPrime runde ved næste regnskabssæson.

Og jeg tror meget på Jyske's udlægning. De (bankerne/fondene) fik banket niveauerne op til anden top, så de kunne få solgt. Nu skaber de en usædvanligt skidt stemning ved at melde FOR negativt ud - hvorefter de samler op når stemningen er allermest begravelsesagtig. De ved jo, at opskrivingerne på SubPrime kommer igen næste år.

Thats what they DO - NOT what they say!

De (bankerne/fondene) er ALTID to skridt foran markedet - og specielt i en situation, hvor det er dem der er årsag til faldet!

Jeg er gået helt og fuldstændigt kontant i dag - og har det slet ikke skidt med det!

Nu ved jeg godt Goldstein vil sige: Jamen kære Abgenix, det er slet ikke svært at forudsige toppe og bunde. Enig! I hvertfald ikke i bakspejlet...

Jeg siger ikke sidste top var endelig top for denne gang. Men noget tyder på det for året 2007 i hvertfald. (US-aktier).

Dagen i dag bød på faldene forbrugertillid (under forventning) og (for nogle) overraskende gode handelsbalancetal. Det sidste var jeg nu ikke specielt overrasket over, dollaren taget i betragtning.

Teknik:
'''''''''''''
Vi fortsætter nedad. Jeg tør ikke spå om hvor det ender. Men sidste bund (sp: ca 1400) vil være mit første bud. Det er ikke usandsynligt, at der vil komme et par "op-dage" undervejs. Jeg vil - forsøge - ikke (at) lade mig narre af dem.

Dow er faktisk allerede meget tæt på bunden fra august. Holder den?

Egentlig synes jeg det er meget interessant, at det er Dow der går forrest i faldet (set i forhold til stigningen), mon ikke Dow er det første index der profiterer af den meget lave dollar? Nå men det er jo gisninger.

Morgensdagens nøgletal i US:
'''''''''''''''''''''''''
US er lukket på mandag.

Konklusion:
''''''''''''''''''''''''
Look at what they do ! Og lige nu skovler de skeletter ud af skabene - gad vide om det er dem der køber?

Jeg er grundlæggende mere bullish end bearish på FA. Men bankerne/fondene har magten i øjeblikket. Og jeg vil ikke kæmpe med dem - ingen ved hvor langt de vil smide indexene. Mange TA'ere sidder pt. formentlig og venter på at vi når sidste bund. Dét ved bankerne/fondene nok også - så spørgsmålet er om de vil sende aktier lidt op for at distribuere videre, eller om de vil skubbe indexene lidt under, for at købe massivt op... Vi får se.

Jeg er helt ude - måske for tidligt, måske for sent. Kun Goldstein kender svaret.

Held og lykke - håber du har skindet på næsen!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

torsdag den 8. november 2007

US luk, torsdag den 8/11-2007

Efter en stille dag i US for nogle uger siden skrev jeg, at jeg næsten savnede de glade SubPrime dage hvor indexene kunne svinge et par procent over dagen og sommetider indenfor få minutter.

De glade dage er tilsyneladende tilbage.

Nasdaq åbnede i -0,3% dykkede herefter til -3,8% og lukkede i -1,9%. Kort efter åbning steg Dow 0,4% dykkede herefter til et minus på 1,6% - for herefter at rette sig til lukkeniveauet -0,2%. SP lukkede stort set uændret efter både at have været i pænt plus og pænt minus.

Er det ikke herligt !!!

Som så ofte før satte stigningen for alvor ind kl 21.00, formentlig som resultat af et shortcover.

Dagen bragte nytilmeldte ledige som var færre end forventet. Herefter Bernanke der spåede lav vækst i Q4, men lys forude i 2008.

ECB fastholdt renten. Endvidere prioriteres fortsat at holde inflationen i skak, som dog ses falde midt 2008.

Morgendagens nøgletal:
14:30 United States Import Price Index, October
14:30 United States Trade Balance, September
16:00 United States University of Michigan Confidence, November

Teknik:
'''''''''''
Nasdaq & Dow lukkede under MA50, SP500 for anden gang under MA200. Alle index lavede lange "tails" som normalt vil indikere støtte. Det kan også godt være det er støtte, men må ærligt sige at jeg ikke helt stoler på den. Jeg kunne godt forestille mig at vi ikke helt har nået bunden endnu.

Kloge-Åge:
'''''''''''''''''
I dag vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en særdeles kompetent skribent på EI.

Navnet er Goldstein.

Han plejer at dukke op i min tråd så snart jeg har lagt mit indlæg på EI (godt nok for det meste på røde dage). Her fortæller han hvor jeg tager fejl, hvorfor jeg tager fejl og at han forlængst har fortalt at jeg tog fejl.

Han har godt nok ikke altid lige fået læst hvad jeg har skrevet, men det er jo også ligemeget, manden har ret - hver gang.

Goldstein forudsiger toppe og bunde, kan fortælle hvor du skal ind ud ud. Han rammer hver gang (godt nok i bakspejlet) !

Men giv ham et lyt! Han er den første jeg har mødt der VED hvordan du skal agere i går, i forgårs og sikkert også for fem år siden.

Bare en anbefaling til dem som måtte have svært ved at ramme helt så godt.

(Ironi og sarkasme kan forekomme).

Konklusion:
''''''''''''''''''
Teknikken siger VENT - så det gør jeg. Der kan sagtens være yderlige nedtur forude (måske endda markant) jævnfør TA, men faldet kan også bremse i morgen. Jeg har bare ikke mere travlt med at stå på igen (med de 50% cash), end at jeg sagtens kan undvære de første par procent til der kommer købssignal.

Jeg er slet ikke så negativ på FA som de fleste andre på EI, jeg synes fortsat jeg kan se mange muligheder. Og grundlæggende er verdensøkonomien altså fortsat sund.

MEN det er TA der bestemmer - hvad jeg mener om verdensøkonomien er jo egentlig ligegyldigt i den sammenhæng.

Good luck - spændingen er tilbage !

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

onsdag den 7. november 2007

US luk, onsdag d. 7/11-2007

De amerikanske index blev i dag sendt til tælling.

En kinesisk embedsmand sendte dollaren i hullet, med udtalelser om at Kina fremadrettet (vel forståeligt nok) vil sprede sin valutabeholdning på flere (og stærkere) valutaer end dollaren. (hvis den her dollar udvikling fortsætter får Thor P snart ret i at vi kan købe hele verden - eller i hvertfald USA..)

Cumulina sendte mig i øvrigt et billede af en amerikansk dollar:














Olien piskede videre opad.

Senere på dagen kom overraskende gode produktivitetstal fra USA, og en lønudvikling som var væsentligt lavere end forventet.

Olielagertallene var "bedre" end ventet, de amerikanske olielagre var højere end ventet. Dette sendte olien en anelse tilbage fra rekordniveuet.

GM fremlagde det største tab i selskabets historie.

Washington Mutual (USA's største sparekasse) blev sendt markant ned, efter at være blevet sagsøgt for kartelaftaler.

Så blev det FED's Poole's opgave at forsøge at berolige markederne. Det var mod alle odds efter dagens massive negative nyhedsstrøm. Selv om han gav FED's garanti for at renten IKKE vil blive hævet i december og at han understregede at FED vil handle med nye rentesænkninger, såfremt det skulle blive nødvendigt, var det ikke nok.

Således lukkede SP500 mere end 3% nede. Dow og Nasdaq knap 3%.





Teknik:
''''''''''''
Som jeg skrev i går og pointerede i eftermiddag, var 1490-niveauet på SP500 meget, meget vigtigt. Det niveau blev brudt ret så eftertrykkeligt idag. Ikke nok med det. SP500 drønede videre direkte ned gennem MA200. Og jeg føler mig langt fra sikker på, at dette er bunden.

Støtteområderne herfra nedad står ikke i kø - det vil ikke undre mig, om vi vil se en test af området omkring 1400, hvor sommerkorrektionen bundede ud. Men den slags er jo gætværk.

Hvor om alting er - der kan sagtens være et godt stykke til bunden endnu - og hvis man ikke allerede har en strategi og et stop på plads - så er det altså nu!

Er man allerede ude, vil man måske allerede nu forsøge at lede efter bunden. Personligt vil jeg ikke gå på indkøb før, der er tegn på en trendvending på den korte bane.

Kontanter skal man ikke være ked af i denne situation.

I morgen har vi jobtal og Bernanke:
14:30 United States Initial Jobless Claims, Week 44
16:00 United States Feds Bernanke speaks
19:00 United States US to sell 5 bn 30-year notes

Dagens handler:
'''''''''''''''''''''''''''
Gået godt og vel halvt kontant.

Porte kan ses her:

http://www.euroinvestor.dk/Blogs/Blog_view.aspx?BlogURLNameID=abgenix


Konklusion:
'''''''''''''''''''
Teknikken ser forfærdelig ud, sub-prime skeletter vælter ud af skabene, dollaren styrtdykker og olien slår nye rekorder.

Jeg er ikke være bange for at ligge kontant nu og afvente situationen.

I princippet kan det vende opad igen i morgen - markedet reagerer meget volatilt i øjeblikket - men jeg synes det er vigtigere at beskytte sin kapital, end at jagte rundet efter risikable bets.

I øvrigt skal det blive spændende at se hvordan DK klarer skærene i morgen. Maersk og Vestas holdt Omx oppe i dag - kan det fortsætte? Jeg tror det ikke, men jeg synes jo også at Vestas er blevet ALT for dyr...

Held og lykke derude - PP er prio ét i den nuværende situation - håber i holder skindet på næsen. (og så behøver jeg ikke sige at gearing normalt er livsfarligt - i situationer sm disse nærmest selvmord).

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

SP500 op eller ned? - Update!

Jeg så tidligere i dag, at Stickan var ude med en relativt alvorlig advarsel om, at dette var ”The Real Thing”.

Det kan jeg ikke afvise at det er, men jeg vil i forlængelse af min indlæg fra i aftes gentage, at 1490 niveauet på SP500 teknisk er det afgørende niveau. Etableret brud (lukkekurs) herunder vil være et meget skidt tegn! Omvendt er indexet afvist fem gange omkring dette niveau.

Nogen er tilhængere af, at jo flere gange en støtte bliver testet, des større er sandsynligheden for at den ikke holder. Andre mener, at jo flere gange den testes, des stærkere er den.

I skrivende stund indikerer futures på SP500 åbning lige over 1500 niveauet.

Jeg vil ikke råde nogen til hverken det ene eller andet, men man skal nok gøre følgende op med sig selv:

-Vil man satse på, at indexet afvises igen = behold/køb
-Vil man satse på indexet ryger igennem og lukker under 1490 (med risko for yderligere nedtur) = sælg/lad være at købe
-Vil man spille sikkert, altså være sikker på ikke at tabe penge = sælg/lad være at købe

Jeg er helt enig med Stickan i, at disse niveauer er meget, meget vigtige.

I øvrigt kan det være en god idé at skæve til dagens nært forestående begivenheder:

14:30 United States Unit Labor Costs, 3rd Quarter
14:30 United States Productivity, 3rd Quarter
14:45 United States Feds Lacker speaks
16:00 United States Wholesale Inventories, September
19:00 United States Feds Warsh speaks
19:00United States to sell 13 bn 10-year notes
19:10 United States Feds Lockhart speaks
19:15 United States Feds Poole speaks
21:00 United States Consumer Credit, September

For yderligere info se mit indlæg fra i går om teknikken på SP500:

http://abgenixtrader.blogspot.com/2007/11/ta-sp500.html

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

tirsdag den 6. november 2007

US luk, tirsdag d. 6/11-2007

Et mindre rally i US...

Olie stiger, guld stiger, finans stiger, alt stiger! Og så endda på en nøgletalsfattig dag med nye rygter om yderligere tab hos Citigroup...

Den tekniske del af udviklingen lagde jeg tidligere i aften ud her:

http://abgenixtrader.blogspot.com/2007/11/ta-sp500.html

Grundlæggende er der ikke ændret det store, bortset fra teknikken blev en anelse mere bullish med SP500 der blev sendt retur over MA5 og MA50. Og så bør man bemærke at dagens stigning kom under stigende omsætning!

Men der er ikke tid til at ligge på den lade side, imorgen sker der lidt igen:

14:30 United States Unit Labor Costs, 3rd Quarter
14:30 United States Productivity, 3rd Quarter
14:45 United States Feds Lacker speaks
16:00 United States Wholesale Inventories, September
19:00 United States Feds Warsh speaks
19:00United States to sell 13 bn 10-year notes
19:10 United States Feds Lockhart speaks
19:15 United States Feds Poole speaks
21:00 United States Consumer Credit, September

Dagens handler:
Jeg smed GN på porten. Forfærdeligt regnskab, forfærdelig kursudvikling og forfærdeligt at Resound nu skal "reddes" af GN selv. Uha, den var grim. Synes nok reaktionen var lige voldsom nok, men jeg vil ikke have den slags i min port.

Suppleret i Torm.

Dagens aktie var Vestas. Imponerende udvikling, imponerende resultater af Engel og medarbejderne. De har performet langt bedre end jeg troede muligt. Defor kom jeg aldrig med på raketten. Tillykke til alle Vestas ejerne!

Konklusion:
Jeg er fortsat positiv på aktier når jeg kigger på indexene - de ser faktisk fortsat fornuftige ud. Jeg skæver til de fundamentale forhold, men når det kommer til beslutninger om at skulle tjene penge/beskytte kapitalen, er det teknikken der bestemmer for mit vedkommende.

Jeg tvinger mig selv til at beslutte ud fra indexenes performance og IKKE det der står i medier eller forkyndes af "eksperter" udi makroøkonomi forskellige steder på nettet.

Look at what they do - NOT what they say!

Og i dag blev USA sendt op!

Held og lykke - og hold øje med at SP500 holder sig over 1490!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

TA SP500

Jeg har kigget lidt på TA'en på SP500, som af mange anses for værende det mest retningsvisende index.

Endvidere er SP500 det index der er mest direkte eksponeret mod finansaktier, hvilket naturligvis er interessant i forbindelse med SubPrime krisen, af de "tre store" amerikanske index.





MA5 og ma20 er faldende (bearish). Ma50 og Ma200 er stigende(bullish). Gårsdagens lukkekurs var under Ma5, 20 og 50 (bearish) og over Ma200 (bullish). Kortsigtet kan man således sige, at indexet kortsigtet er bearish, men langsigtet fortsat bullish. Ma (glidende gennemsnit) reagerer i sagens natur altid forsinket.

Indexet har adskillige gange testet området omkring 1490, og er afvist. I fem forsøg er afvisningen sket ved dannelse af "tails" på candlestickene, hvilket indikerer massiv support i dette område (bullish). I den sammanhæng vil gerne gerne sige, at det ikke har skortet på anledninger til at sende indexet dybere.

Kommer der etableret brud under 1490 niveauet ser det ud til vi skal noget dybere.






Indexet har siden bunden af korrektionen løbende dannet højere bunde og højere toppe. Efter sidste top blev taget ud blev der dannet ny lavere bund efterfulgt af en lavere top (bearish). Med gårsdagens lukkekurs fik vi omvendt dannet en højere bund (bullish).

Nogle mener at kunne se en dobbelttop dannet umiddelbart før og efter korrektionen. Min personlige holdning er at det først kan betegnes som dobbelttop, når anden top er en anelse lavere end den første. Jeg vil dog ikke pure afvise at det kan være en dobbelttop (hvilket vil være bearish), men jeg vil afvise at det allerede kan konstateres nu. Men igen - min egen holdning er at anden top skal være lavere end den første for at signalet skal være "sikkert".


Som jeg tidligere har omtalt, kan et nyt IHS være under dannelse. Dette scenarie er fortsat en mulighed (i givet fald bullish).


Et andet muligt scenarie/mønster er CWH (cup with handle), hvor handle kan være under dannelse pt. Dette vil i givet fald være bullish.
Traditionelle bearish formationer, kan jeg ikke spotte pt. (eks. ingen SHS.).
Konklusion:
Ma viser kortsigtet bearish - langsigtet bullish. Indexet har mødt massiv modstand omkring 1490 området - selvsagt er dette støtteområde særdeles vigtigt for at opretholde købernes overtag.
Går indexet under dette niveau, er øvrige bullish signaler i overhængende fare for at blive slettet.
Når jeg kigger på grafer, støtteområder og mulige tekniske scenarier, er jeg overvejende bullish. Går indexet under 1490 ser det skidt ud - og jeg vil dermed være bearish.
mvh
Abgenix






mandag den 5. november 2007

US luk, mandag d.5/11-2007

En overvejende rød dag i det amerikanske, der dog begrænsede tabet den sidste times tid - muligvis som følge af shortere der udløste stops. Stigningen sidst på dagen kom under massiv omsætning, hvilket bekræfter denne tese. Alternativt er ens programmmerede computere eller FED på banen for at understøtte markedet.

Den røde start på dagen skyldes formentlig Citigroups afskedigelse af deres CEO, som følge af yderligere massive nedskrivninger på SubPrime.

Det danske marked tog i dag de røde amerikanske tal med ophøjet ro, og omx lukkede stort set uændret på trods af en halvgrim åbning i USA. Forklaringen skal sandsynligvis findes i forventningerne til den igangværende regnskabssæson, som for alvor tager fart i denne uge.

Asien var i nat en grim oplevelse med massive fald over hele linien.

I morgen vil amerikanerne rette opmærksomheden mod redbook og en tale fra Bernanke.

14:55 United States Redbook retail sales, Week 44
19:40 United States Feds Bernanke speaks

De sorte riddere...
'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
I går skrev jeg et indlæg her på bloggen, om de sorte ridderes hærgen på de røde dage. Det medførte i dag flere reaktioner fra folk der tilsyneladende følte sig ramt. Min indstilling til den ting er dog ikke ændret en tøddel, snarere blev den bekræftet.

Fik du ikke set indlægget kan det læses her:

http://abgenixtrader.blogspot.com/2007/11/ugens-abgenix-uge-45-2007.html

Teknik:
''''''''''''''''''
SP og DOW lukker igen under MA50. Den korte trend er fortsat ned, den lange fortsat op.

Teknikken er stadig en særdeles rodet affære, og som jeg skrev i fredags kalder situationen i mine øjne på forsigtighed i øjebliket. Det ligner optræk til en korrektion, men jeg er langt fra sikker. Så et vågent øje med begivenhederne er nok klogt i disse dage.

Der argumenteres meget for, at fundamentale elendigheder i USA vil få markederne til at falde dramatisk i nær fremtid. Problemet med de forudsigelser er bare, at FED allerede har handlet og at nøgletallene i øjeblikket lige så ofte overrasker positivt som negativt. Endvidere må udgangspunktet være, at de afgørende spillere for det første kender til de samme facts om den amerikanske økonomi som os andre, og for det andet, at der ikke er givet et tydeligt signal om distribution. For det tredie må man sige at markedspsykologien efterhånden er så læderet af SubPrime skeletter, at de fleste nok forventer det værste. På trods af dette har vi ikke set de helt massive sell-off's over flere dage. I hvertfald endnu.

Omvendt vil jeg da gerne gentage at teknikken ikke er opmuntrende - og jeg vil som tidligere nævnt ikke afvise en forestående korrektion, Mavefornemmelsen siger nej, men TA'en siger at muligheden foreligger.

Krak tror jeg fortsat ikke på.

Pludselige panikhandlinger i porteføljen skal man dog altid passe på set fra min stol, ligesom konstante køb og salg sjældent lønner sig i det lange løb. Jeg har derfor kun foretaget minimale tilretninger i portefølgen - men tilretninger har jeg dog foretaget.

Konklusion:
'''''''''''''''''''''''''''
Forsigtighed - især omkring USA og Kina.

Danmark forventer jeg vil være overvejende mere positiv (eller mindre negativ) end det amerikanske marked, som følge af regnskabssæsonen.

TA'en er en rodebutik - opmærksomhed er en dyd i denne tid - og strategien bør være helt på plads - og bør følges stringent.

Held og lykke til alle.

Mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

søndag den 4. november 2007

Ugens Abgenix, uge 45 - 2007

Jeg har ofte omtalt psykologien som den vigtigste faktor i aktiehandel. Måske er det en underdrivelse, specielt i det nuværende, særdeles volatile, marked.

Følger man debatsiderne forskellige steder på internettet, svinger stemningen fra eufori til dommedagsforudsigelser nærmest fra dag til dag. På dage med stigninger har euforien overtaget, falder indexene en procent er dommedag nær.

Herhjemme har vi debatten på Euroinvestor.dk. En glimrende side, med mange kompetente skribenter der alle forsøger at analysere sig frem til den kommende retning på indexene. Et emne der naturligvis til tider kan få bølgerne til at gå højt.

En af de ting der virkelig har slået mig er, at der findes skribenter der stort set kun kommer frem i dagens lys, når indexene er faldet en anelse.

Med klare formuleringer, selvsikkert underbygget af facts (som regel dårlige nøgletal og konstatering af kommende recesssion i USA), sammenligninger med alverdens krak og kriser og ikke mindst hånlig fremfærd mod de som modsiger dem, turer disse skribenter (ofte i flok) frem mod aktieoptimister under påskud af, at "ville gøre de uerfarne en tjeneste".

Hvis det er motivet er det ædelt - hvis ikke, er det kynisk kassetænkning.

Uanset hvad motivet er, kan disse bearish bombardementer have en relativt kraftig indvirkning på - netop - den uerfarne investor.

For når disse kaskader af dommedagsprofetier tordner ud i æteren, bryder det psykologiske helvede løs i hovedet på en uerfaren investor der søger selvsamme side for at blive klogere på aktiemarkedet. Konsekvensen hos den usikre bliver formentlig hyppigere handler, hurtig eksekvering af tab - altså en usikker investor der konstant kommer bagefter markedet. Og det er der sjældent andre end banken/dealeren der tjener penge på.

Problemet med disse forudsigelser om, at nu er det altså denne gang markederne skal i hullet, er at på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden går forudsigelsen i opfyldelse. Når vi når dertil vil selvsamme skribenter formentlig ikke være sene til at sige "hvad sagde jeg!". At spådommene så har været fremsagt dusinvis af gange uden at gå i opfyldelse, vil være glemt når vi når dertil.

Som tidligere skrevet er en af de ting der undrer mig mest, at disse aktører i langt de fleste tilfælde kun kommer ud når det hele ser sort ud. Hvorfor er det sådan?

Er det de ædle hensigter eller ligger der andet bag?

Måske er det ædle hensigter - så er spørgsmålet bare om afsenderen opnår den ønskede effekt, eller den dimetralt modsatte. Jeg tror det sidste.

Hvis det er kynisk kassetænkning der ligger bag, kunne formålet selvsagt være at skabe mest mulig usikkerhed for at kunne profitere af den medfølgende volatilitet. Hedgere er jo dybest set ligeglade med om markedet går op eller ned - bare det er volatilt. Er det tilfældet, tror jeg bestemt de sorte skribenter har held med deres forehavende.

En tredie mulighed kunne naturligvis være, at de sorte skribenter var investorer der var "kørt over" af egen usikkerhed - gået kontant på et forkert tidspunkt, eller tabt mange penge under en tidligere nedtur - og nu føler at have udført rettidig omhu i forhold til en forventet kommende markedsbevæglese, og således forsøger at hjælpe den på vej.

Hvis disse personer for alvor tror på nedtur på markederne, hvorfor bruger de så oceaner af tid på at fortælle det hele skal i dørken, på en side der beskæftiger sig med at tjene penge på aktier?
Og hvorfor bruger en skribent, der hævder aldrig nogensidne at have ejet eller vil eje en given aktie, oceaner af indlæg på at advare mod investeringer i netop denne aktie? Det kan man ligeledes undre sig over.
Aktiemarkedet er benhårdt, særligt hvis man er kortsigtet, og alle har en dagsorden. Som i alle mulige andre pengemæssige sammenhænge kan moralen have trange kår (ikke eksistere) og da slet ikke på en debatside, hvor alle er anonyme og kan påstå hvad de vil, bekyttet af anonymitet. Til tider endda under flere forskellige skribentnavne.
Mit budskab til den uerfarne og usikre investor må således være, at holde sig langt væk fra den debat, eller simpelthen lade være at læse de sorte ridderes indlæg. Uanset hvad motivet bag budskabet måtte være, gavner det ikke den uerfarne.

Markederne styres af frygt og håb. Det ved de der tjener mange penge på aktier også, og lad endelig være at tro, at deres motiver er ædle. Det er et benhårdt marked.


mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

fredag den 2. november 2007

US luk, fredag den 2/11-2007

En rød dag i DK, der egentlig langt op af dagen klarede sig rigtigt flot, gårsdagens kursnedtur i US taget i betragtning. Den sædvanlige panik ved åbningstid, stille og rolig normalisering op af formiddagen, men panikken tog fart lige før lukketid.

Og det var vel med rette!

De amerikanske jobtal var egentlig ganske pæne og der blev faktisk genereret dobbelt så mange jobs som ventet. Det satte positive takter i gang.

Men de positive takter blev hurtigt afløst af nye bekymringer i kølvandet på SubPrime. Endnu en gang var det Merill Lynch der stod for skud, med rygter om yderligere kommende mega nedskrivninger på SubPrime.

OM jeg fatter hvad der har gang i, i de finanshuse. Én ting er at kvaje sig så eftertrykkeligt, at man overhovedet får så store tab - en anden ting er at man ikke rydder skabet - tager skraldet en gang for alle, så man kan begynde at kigge fremad.

Men det er åbenbart ikke sådan man tænker i Merrill Lynch. Og jeg synes det er lidt bekymrende. Skal vi tage en lille bid af kagen hver måned over det næste halve års tid (måske endda fra flere forskellige huse) kan resultatet blive et decideret bear-marked. Tilliden til aktiemarkedet risikerer at gå fløjten. Og det bekymrer mig. I øvrigt undrer det mig også...jeg synes det tyder på ekstrem dårlig krisestyring og inkonsekvent ledelse. Men der kan naturligvis være meget jeg ikke ved...

Teknik:
US lukkede i marginale plusser, men teknisk set er det stadig bekymrende. Nasdaq ligger fortsat pænt og er i fin optrend fortsat. SP og DOW ser noget mere bekymrende ud, med yderligere et luk under ma50.

Jeg er fortsat ikke tryg ved teknikken - den er mudret, rodet og tvetydig.

Konklusion:
Fundamentalt er jeg fortsat meget positiv på aktier. Teknisk ser billedet noget broget ud pt. På SubPrime fronten får vi fortsat nye lig der vælter ud af skabene i bundtvis.

Billedet er broget, og hver gang det ser ud til der skal komme en positiv periode, kommer der nye negative facts ud. Og det er farligt.

Indtil videre forbliver jeg dog all-in. Men det er klart vi snart skal lidt opad, hvis der ikke skal ændres på det.

Jeg er ikke bearish, men det er klart at man på nuværende tidspunkt bør overveje om risikoprofilen skal justeres...

Pas på derude - held og lykke!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

torsdag den 1. november 2007

US luk, torsdag den 1/11-2007

De amerikanske index blev sendt markant ned i dagens handel, på fornyet SubPrime frygt fra Citigroup og følgevirkninger der rammer Credit Suisse. Exxon skuffede ved kun at levere et overskud på 9 mia. dollar.

To af de største bekymringer inden rentesænkningen var stigende oliepris og faldende dollar.
Idag steg dollaren og olien faldt.

På nøgletalsfronten viste det sig, at det amerikanske forbrug kun steg 0,3% mod de forventede 0,4%.

Core PCE steg 0,2%.

Nøgletal, renter, vækst, inflation, forbrug, regnskaber er i øjeblikket et sammensurium af divergerende tendenser. Der er simpelthen ingen præcis retning pt. og det bør man forholde sig til. Rentemeddelelsen har holdt hånden under markedet, nu skal det lære at gå selv igen.

Volatiliteten fortsætter altså.

Jeg vil undlade at forsøge at forholde mig til mulige fremtidige scenarier i forhold til den amerikanske økonomi, dollaren, olien osv. I stedet vil jeg forsøge at koncentrere mig om det der sker på indexene.

Teknik:
Grundet IT-problemer har jeg desværre ikke kunnet paste grafer ind i dag.

Compx: Ser bedst ud og lukker umiddelbart over MA20.
SP500: Ser skidt ud med brud ned gennem MA50.
Dow: Er heller ikke for køn, ligeledes med brud under MA50.

Alle index ligger tæt på en lang række støttepunkter, eftersom rutschebanen har været særdeles aktiv gennem de seneste måneder. Omvendt kan man så stille spørgsmålstegn ved styrken i de støttepunkter.

Faldende kom ind under en anelse højere omsætning end i går.

Konklusion:
Look at what they do...og lige nu peger pilen ned. Det er umuligt at sige, om indexene vender snuden opad igen i morgen eller om vi skal dybere. Men ingen tvivl om, at det nok er klogt at være forsigtig.

Nogle stiller sikkert sig selv spørgsmålet, om man skal løbe ud for at sælge med arme og ben. Det er et temperementsspørgsmål. På den ene side handler det om at beskytte kapitalen, på den anden ikke at kaste sine aktier i grams for at se dem rette sig med lynets hast om to dage. Som en gang tidligere i år kommer der en nedtur midt i den danske regnskabssæson.

Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv hvad jeg gør - sover lige på det. Men en ting er sikker, jeg går ikke ud og sælger med arme og ben! De danske regnskaber tikker ind for alvor fra næste uge, og jeg forventer egentlig at de vil kunne holde en hånd under DK. Men vi får se.

God vind!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk