torsdag den 17. januar 2008

US luk torsdag den 17/1-2008

HYSTERISKE LEMMINGER! ;-)

Fald igen.

USA accelererede faldene i dag med massive fald på alle index.

Boligmarkedet er helt i bund, og på niveau med de laveste punkter i alle recessioner de sidste 30 år.

Merill Lynch nedskrev langt, langt mere end forventet på SubPrime.

Bernanke talte og talte. Lige lidt hjalp det. Han venter på Bush.

Eneste lyspunkt var jobtal der var bedre end ventet.

Trichet ændrede tilgang til den europæiske rente. Uden at sige det direkte, blev dagens bias opfattet som en kommende opblødning i forhold til rentesænkninger.

Teknik:

Oversolgt, men vi kan igen sagtens falde yderligere.

SP500 landede næsten præcis på toppen fra maj 2006, som er stort set sammenfaldende med den stigende trendlinie (bundlinie hvis nogen skulle være i tvivl) løber helt tilbage til 2003.

Vi er således på nogle ret solide støttepunkter - men mon ikke der snart skal noget kød på bordet, før køberne får overtaget igen. Her tænker jeg på aggressive rentesænkninger eller en "stimulus pack" fra Bush.

Bush har tidligere sagt, at han ikke ønsker at træffe nogen beslutninger før den 28. januar i forbindelse med "State of the Union".

Konklusion:

Pas på pengene, alt kan ske.

Bernanke/Bush kan smide en "redningsplan" i morgen. Så kan det gå stærkt nordpå.

Det kan også være de fortsat afventer, så tror jeg vi fortsætter faldet.

Dark horse i morgen er GE, som har fingrene nede i det meste overalt i verden - måske en afgørende melding herfra?!

Good luck!

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

Hvis du sætter pris på denne blog, så besøg sidens sponsorer, det hjælper til at holde siden i live.

onsdag den 16. januar 2008

Hysteriske kællinger!

I går skrev jeg at jeg synes markedet overreagerer. Jeg skrev også, at JEG KØBER i det her marked. Det affødte en del tumult og Kloge-Åge indlæg.

Fint med mig.

I dag bankede OMX så ned med 4% igen.

Så jeg købte igen. For jeg synes fortsat det er fuldstændigt hysterisk, panisk og overeageret.

I dag ADVARES der direkte i velargumenterede indlæg om hvorfor det er NU man skal sælge sine aktier. Tja måske - jeg er bare ikke enig på den korte bane. For mig at se er vi ALT for oversolgt, ALT for mange BEARS og ALT for meget negativ stemning. I HVERTFALD på den KORTE BANE. Og ALT for meget fokus fra Bush, Bernanke, Clinton, Obama og alverdens regeringer til, at det her for lov at gå ubemærket hen. Så jeg køber stadig.

MEN!:

Hårde tider - psyken på prøve

Inspireret af gårsdagens fortsættelse på mit aftenindlæg, vil jeg her slå et par ting fast med syvtommersøm:

1. Jeg er ikke, har aldrig været og vil aldrig blive en guru, spåmand eller supertrader.

2. Jeg anbefaler ikke nogen at gøre hverken det ene eller det andet. Jeg skriver min helt personlige holdning til det der sker. Jeg tager ofte fejl - sommetider ikke.

3. Man skal ikke opfatte mine indlæg som "den sikre vej" til at tjene penge.

4. Jeg har aldrig, og vil aldrig anbefale nogen at følge de dispositioner jeg beskriver i mine indlæg. Jeg er bare en luset amatør, der muntrer mig med at skrive mit syn på sagen.

5. Mine indlæg skal udelukkende betragtes som underholdning. Ekspertråd/ekspertkommentarer må man finde andetsteds.

6. Mine indlæg beskriver bare en amatørinvestors overvejelser og tiltang til markedet.

7. Uanset hvad du læser i mine indlæg, så vær venligst fuldstændig opmærksom på, at det er DIG (og ikke mig) der skal betale dine regninger/rejse til Bahamas for gevinsten. Det er dit eget ansvar (hvis nogen udover en enkelt overhovedet skulle være i tvivl).

Én ting vil jeg dog anbefale (igen):

1. Få styr på din risikoprofil
2. Få styr på hvor meget du er indstillet på at tabe
3. Få styr på at markedet er ubarmhjertigt
4. Lad være at gamble for mere end du kan tåle at tabe (forestil dig at din port er reduceret med 75% i morgen).
5. Få styr på din strategi
6. Få styr på din risikoprofil
7. Der er ingen der kan fortælle dig stensikkert hvad du skal gøre - mange der prøver. Det er KUN DIG SELV der kan tage beslutningerne.
8. Alle professionelle der udtaler sig har en dagsorden.
9. Alle medier har en dagsorden : at sælge aviser......drama sælger aviser!
10. Det er tilladt at gamble - sommetider bliver man endda belønnet - bare man ikke gør det for mere end man kan tåle at tabe.

Når du har styr på det - så begynd at handle aktier - og vær klar til konsekvenserne/gevinsterne!

Og til Hans25 :

Kære ven, alle mine tidligere indlæg er placeret yderst til højre for neden på bloggen. Der har de hele tiden været placeret.

Hvis du leder lidt vil du finde nogle tilfælde hvor jeg fik ret - andre hvor jeg tog fejl. Temmeligt mange hvor jeg advarer og tager mange forbehold.

Hvis dine indlæg tirsdag aften er udtryk for den behandling du har fået på markedet de sidste par dage, så vil jeg anbefale dig tage en puster. Følelser og aktier er sjælden en god blanding.

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

Hvis du sætter pris på denne blog, så besøg sidens sponsorer, det hjælper til at holde siden i live.