torsdag den 13. december 2007

US-luk, torsdag den 13/12-2007

Nervøs dag, specielt i Asien og Europa.

De amerikanske detailtal var ok, men inflationstallene var bekymrende. Ikke at det er nogen stor overraskelse med de store likviditetsindsprøjtninger vi har set gennem de seneste måneder.

Lige nu er håndteringen af den faldende vækst og boligmarkedet dog førsteprioritet, så lidt ekstra inflation kommer FED nok til at se gennem fingre med i en periode.

Lehmann Brothers overgik markedets forventninger.

US-index:

De amerikanske index startede dagen i lille minus, brækkede ned, men vendte rundt og endte i plus på SP500 og Dow. Compx lukkede i marginalt minus.

SP500 lukkede igen over 1485, hvilket betyder at IHS formationen fortsat er aktiv og har således fortsat objektivitet til ATH. Sådanne signaler holder ofte, men ikke altid.

Gårsdagens samlede aktion fra FED:

Jeg har i dag forsøgt at gennemskue fremgangsmåden i udmeldingen om den koordinerede indsats fra centralbankerne der kom i går.

Når jeg ser tilbage synes jeg den mest fornuftige måde at gøre det på ville have været, at komme med udmeldingen samtidig med rentebeslutningen i tirsdags. Det ville, set fra min stol, ikke have foranlediget i samme grad til den heftige volatilitet som vi har set de seneste dage.

Normalt ville jeg forvente at den slags meldinger, som har til formål at stabilisere markeder fremfor destabilisere, ville blive nøje gennemtænkt såvel timings- som kommunikationsmæssigt, inden man går i æteren. Og det tror jeg egentlig også de er. Men hvorfor så melde ud i den rækkefølge og ikke samtidig?

Jeg nægter at tro det sker tilfældigt, måske nogen kan hjælpe mig med et formål her? Jeg har selv et par ideer, men vil gerne have et par input.

Altså: Hvorfor melde ud dagen efter, fremfor melde ud samtidig og undgå en masse volatilitet? Spørgsmålet er hermed givet videre i forum.

Dagens handler:

De stops jeg havde i går blev nået på de fleste aktier i dag. Men jeg solgte ikke!

Normalt holder jeg mine stops fuldstændigt betingelsesløst. Men i dag var en undtagelse.

Årsag:

1. SP500 kæmpede sig tilbage over 1485 i går, hvilket for mig signalerede styrke. Da lukkekursen skal være under neckline to dage i træk for at være bekræftet, vil jeg afvente dette.

2. Jeg stod en anelse uforstående overfor den relativt kraftige reaktion vi så i Europa i dag, som jeg synes var en anelse overdrevet.

3. Markederne tog ikke pænt mod den fælles centralbank-indsats onsdag. Dette var jeg en anelse uforstående overfor, da jeg egentlig synes signalværdien er ganske kraftig.

4. Dollaren stiger fornuftigt i dag, hvilket alt andet lige bør være positivt for de europæiske virksomheder der eksporterer til USA.

Som sagt er det sjældent mine stops ikke bliverforholder mig til på indexene.

Konklusion:

Volatiliteten fortsætter og det er ikke kedeligt at være investor pt.

Markedet er ikke rigtigt til at læne sig tilbage og vælge enten bear eller bullside, man skal arbejde lidt for sagen.

Der er sat nye stops, som ikke bliver fraveget en gang til. Men der er en årsag til, at det er svært at sætte stops. Man er nødt til også at se på helheden. Nu må vi så se om det var klogt!

Jeg er fortsat næsten all-in.

Held og lykke - og husk en fugl i hånden er bedre en ti på taget.

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

1 kommentar:

Kirsti Drewsen sagde ...

Så vidt jeg forstod det, var grunden til den "forsinkede" udmelding fra FED at der skulle koordineres med Europa. Om det er rigtigt, ved jeg jo ikke.

Jeg har min egen mening om centralbankernes og FED's nye tiltag: For mig at se er det en omvej til den tidligere foreslåede "Super-SIV". Hvilke banker der låner, og hvor meget de låner, vil ikke blive oplyst.
Min tillid til de store banker kan ligge på et særdeles lille sted!