mandag den 10. december 2007

US luk, mandag den 10/12-2007

UBS kickstartede dagen med nye nedskrivninger i omegnen af 50 mia dkr., i forbindelse med subprime.

Senere kom boligsalget i USA med overraskende gode tal i forhold til forventningerne.

Compx strøg med med over MA50 og alle store amerikanske index har således reetableret niveauet over MA50.

Alle glidende gennemsnit vender nu snuden opad, hvilket i teorien betyder, at bearmarkedet igen er afløst af bull-marked.

Jeg vil ikke spå om, hvor langt dette rally fortsætter. Men den omvendte IHS der blev fuldendt i sidste uge har som tidligere nævnt objektivitet til ATH.

Jeg synes nu fortsat man skal tage en dag af gangen. Alle nøgletal vil med statsgaranti blive vendt og drejet den kommende tid, men så længe tallene er over estimaterne, burde der ikke være fare på færde. Er de omvendt ikke det, vil vi nok se lidt nervøsitet igen.

Generelt set er markedet ved at være lidt overkøbt, og bør nok snart tage en puster, inden vi kan komme videre op. Jeg vil således ikke blive overrasket, hvis der snart kommer et par røde dage.

I morgen har vi renteafgørelsen fra FED. Den brede forventning i markedet er et cut på 0,25%. Dette er også min forventning.

Et lille curiosum man kan holde øje med i morgen er, om det sædvanlige mønster gentager sig. Ofte når FED offentliggør renteafgørelser reagerer markedet ved at sende indexene markant ned i minutterne efter offentliggørelsen, for kort tid efter at sende dem retur nordpå. Dette scenarie afhænger naturligvis af, om forventningerne indfris, om de skuffer eller om markedet bliver positivt overrasket. Men scenariet har jeg set adskillige gange.

Genmab:

Jeg vil igen henlede opmærksomheden på Genmab. Den så svag ud i dag, indtil UBS, Neonet, Credit Agricole og Glitnir hev fat i den. Den havde en stærk afslutning sidst på dagen, under fornuftig volumen. Jeg har ikke andet end fornemmelser at binde det op på. Men min fornemmelse siger mig, at noget er på vej.

Jeg tror ikke rigtigt på ideen om overtagelse, men partneraftaler, milestones eller gode kliniske data kan sagtens være på vej. Keep an eye on that one!

Konklusion:

Markedet har vendt snuden op de sidste 14 dage. Jeg tror dog ikke nervøsiteten er langt væk, så nyhedsstrømmen vil være særdeles vigtig for den videre retning.

Jeg vælger fortsat at være tungt eksponeret, men stops flyttes konstant med op - uden dog at blive alt for stramme.

Held og lykke!

mvh

Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

Ingen kommentarer: