mandag den 7. januar 2008

US luk, mandag den 7/1-2008

Another sell-off and another choppy day...but recovery in the end!

Påny en volatil dag, med store udsving på de amerikanske index.

Olie og guld faldt, dollar steg.

Dow op, SPX op, Nasdaq ned.

Morgan Stanley meldte at de nu tror på, st SP500 slutter året i 1500 mod tidligere 1525. JP Morgan mener SP bunder ud her.

Er det SubPrime eller potentiel recession der trykker?

Tja, formentlig en blanding. Dog hælder jeg lidt til at det efterhånden er recessionsfrygten der har overtaget snarere end SubPrime tømmermænd. Feks. steg Sallie Mae i dag ca. 8% efter at have fået ny ledelse - umiddelbart svært at se på dagens slutresultat på SP500.

En undersøgelse blandt amerikanske analytikere viste at de ser 70% sandsynlighed for recession. Omvendt udtalte Bear Sterns at de ville blive særdeles overraskede, hvis USA skulle kunne gå i recession, med et udgangspunkt i en arbejdsløshedsprocent på 4,3 for blot få måneder siden.

Finansminister Paulson sagde at det vil tage adskillige måneder før krisen er overstået, og at økonomien med sikkerhed vil gå markant ned i gear. Han ønskede ikke at kommentere på politiske indgreb her og nu.

Dagen i morgen

Dagen bringer flere interessante begivenheder. Udover regnskab fra Alcoa (verdens største producent af aluminium skal vi holde øje med følgende:

14:20 United States Feds Plosser speaks
16:00 United States Pending Home Sales, November
16:50 United States Feds Rosengreen speaks
21:00 United States Consumer Credit, November

Teknik:

Kort efter dagens åbning i US satte indexene, med Nasdaq som bannerfører, snuden sydover. SP500 gik faktisk gennem bunden fra november, men blev snart igen sendt nordover efterladende en nydelig lille "tail", som faktisk godt kunne antyde en (om ikke andet midlertidig) bund her. Jeg holder meget af candles der har dyb tail og lukker højere end ved børsåbning :-).

Nasdaq, som er på vej mod bunden fra august, formåede at holde 2500 niveauet. Over dagen havde Nasdaq såmænd været en tur 30 points længere nede, inden den vendte. Nassen formåede dog ikke at gå over åbningskursen igen.

Dow testede ligeledes novemberbunden men vendte rundt og lukkede i plus.

Alle index er fortsat i oversolgt terræn. Det betyder ikke at de ikke kan falde yderligere, men sandsynligheden for (heftige) rebounds er stor herfra, grundet shortcovering i tilfælde af vending. Endvidere er risikoen for markante flush-out lavere i oversolgte niveauer.

Konklusion:

Jeg favoriserer fortsat et rebound. Derfor har jeg øget eksponeringen til 50% i dag.

Good luck !

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk


Hvis du sætter pris på denne blog, så besøg sidens sponsorer, det hjælper til at holde den i live.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Jeg vil gerne besøge dine sponsorer, da jeg sætter pris på dine analyser.
Er det lige meget om man højre - eller venstre-klikker?

mvk
Klaus