onsdag den 9. januar 2008

US luk, onsdag den 9/1-2008

Så kom der langt om længe et rebound. Godt 1% op på de amerikanske index endte vi på.

Det var igen en choppy session, men stigningerne kom under massiv omsætning, så måske er det her virkelig en vending på den korte bane.

Recessions-nyt:

Goldman Sachs forecastede i dag recession og opdaterede deres forecast for renten. De mener nu den amerikanske rente skal ned fra dagens 4,25 til ikke mindre end 2,5 i indeværende år!

Danske Bank fulgte op med forecast om rentefald i EU i 3. kvartal. Så Rødekro/47/Donlupo - kunne i ikke lige blive enige om, om vi skal i fastforrentede eller flexlån på realkreditten nu ???? :-)

Bob Doll fra Black Rock, mente at markederne pt. var ramt af paranoia og overreagerer voldsomt pt. Han mente uroen ville fortsætte en tid endnu, men mente omvendt, at vi meget vel kunne ende i en situation hvor regnskaber og guidances udenfor finans kunne overraske positivt...! Black Rock venter at renten skal ned til 3,5% selvom de ikke forventer recession. Ender vi i recession pointerede han dog, at renten skulle yderligere ned...sammen med aktier.

Nu spørger jeg så: Når alle forecaster så massive rentefald - og direkte spår recession - hvorfor er dollaren så stabil???

Teknik:

Indexene rettede sig lidt i dag, men er fortsat oversolgt. Stochastics er fortsat under 20 og har været det nogle dage nu.

Måske blev dagen i dag startskuddet til et rebound, evt. yderligere boostet af Alcoa efter luk, ECB eller FED i morgen... Jeg favoriserer fortsat et rebound.

Spørgsmålet er, om markedet er ved at blive så bearish at ethvert nøk op bliver brugt til yderligere udsalg - så kan vi vedblive under 20 et godt stykke tid endnu.

Min personlige holdning er dog fortsat at et rebound kommer snart. Om det bliver startet af ECB (som offentliggør renteafgørelse torsdag), FED (Bernanke taler torsdag), et politisk indgreb (Bush har godt nok sagt at der tidligst kommer noget den 28. i forbindelse med State of the Union-talen) ELLER om et regnskab kan ændre indstilligen - eksempelvis Alcoa efter dagens luk (som har fået gedigne stryg de seneste dage).

Alcoa lavede i hvertfald et gedignt comeback sidst på dagen i dag...mon vi skal have godt nyt efter luk?

Lige en kommentar til alle de mistroiske:

Jeg er igen, igen, igen blevet kritiseret for at melde for sent ud om mine handler. Altså mener nogle det er for sent at melde ud her i bloggen i forbindelse med mit aftenindlæg.

Jeg ville gerne, men det kan ikke være anderledes. Jeg har ikke mulighed for at skrive over dagen, grundet mit job. Nogle er tilsyneladende tvivlende overfor hvorvidt jeg backtrader...

Jeg vil gerne slå fast, at det gør jeg ikke. Man må tro hvad man vil, men jeg har absolut INGEN interesse i at "fake" nogensomhelst handler. Hele konceptet i den her blog er at forsøge at skabe debat om hvordan man skal positionere sig i markedet. Ikke at forherlige mig selv med alverdens eminente backtraderhandler. Det bliver jeg sgu ikke rigere af.

Jeg lytter dog naturligvis altid til konstruktiv kritik og vil på den baggrund forsøge, på forhånd at fortælle hvad jeg har tænkt mig at gøre. I sagens natur kan jeg ikke altid følge dette, da markederne er dynamiske og sommetider skal der træffes en hurtig afgørelse. Men jeg vil da forsøge.

Min helt personlige holdning:

Hvad bringer 2008? Tja, den der svarer korrekt på det spørgsmål har muligheden for at tjene mange, mange penge. Og det er svært at besvare.

Mange er ekstremt bearish efterhånden - måske med rette - det må tiden vise. Men min helt personlige holdning er at alt afhænger af recessionsspørgsmålet. Jeg tror ikke så meget det længere handler om SubPrime, selvom det naturligvis er herfra alle problemerne udspringer.

Kommer vi i recession, vil det betyde markante rentefald og formentlig også store fald på aktiemarkedet. I DK kunne man forestille sig, at de massivt faldende renter under en US-recession, vil holde hånden under boligmarkedet - måske endda på trods af en anelse stigende arbejdsløshed. Arbejdsstyrken mindskes, og en forholdsvis stor del af arbejdsstyrken er importeret udefra, og vil blive eksporteret lige så hurtigt hvis trenden vender.

Kommer vi kke i recession (eller er den ved at være overstået uden vi ved det), tror jeg sagen er en ganske anden. Så er renten sænket, pengemængden øget og investeringerne blive boostet. Det kan blive et ganske abnormt rally, hvis det er casen.

Hvad det ender med vil jeg ikke spå om, men usikkerheden er stor og mange penge venter på sidelinien.

Indtil videre trader jeg som bliver recessionen en realitet, men scenarie to vil ikke overraske mig.

Jeg er således IKKE overbevist om, at det er en generel vending vi har set - men handler derefter.


Dagens handler:

I går skrev jeg, at jeg ville forsøge at samle lidt op igen, alt efter hvordan tingene udviklede sig. Jeg lagde også et par nærige ordrer ind efter US-åbning, i forhåbningen om et massivt sell-off efter kl. 16-16.30. Det kom ikke før DK lukkede, og jeg fik derfor ikke eksekveret. Det ærgrer mig lidt nu at jeg ikke fik samlet bla. FLS op - men nærigheden tog over.

Jeg er således fortsat 25% inde.

I morgen vil jeg igen forsøge at samle 25% op, men omvendt vil jeg ikke løbe efter noget.

mvh
Abgenix

Mail: abgenixtrader@yahoo.dk

Hvis du sætter pris på denne blog, så besøg sidens sponsorer, det hjælper til at holde siden i live.

Ingen kommentarer: